Rådgivning og terapi

Rådgivning og terapi

  • Forældresamtaler og rådgivning : Ofte er det mest hensigtsmæssigt at hjælpe og behandle yngre børn igennem rådgivning til forældrene. Forældrene kender barnet bedst og er de nærmeste til at yde støtte i de hjemlige omgivelser og videreformidle denne i barnets hverdag og netværk.
  • Individuel samtaleterapi til børn : Et individuelt samtaleforløb med et barn, vil altid indledes med en forældresamtale, som vurderer og danner baggrund for den videre indsats. Børn kan generelt modtage individuelle samtaler fra omkring 8-10 års alderen.
  • Individuel samtaleterapi til unge : Unge kan have brug for et professionelt rum til at tackle de mange udfordringer, deres liv og hverdag byder på. Alt efter alder, problemstilling og ønske kan et terapiforløb med en ung indledes med en forældresamtale og efterfølgende bestå af individuelle samtaler.
  • Familieterapi: Sommetider er det meningsfuldt at samle hele familien til fælles familiesamtaler. Generelt anbefales der en alder fra 8-10 år for børn ift deltagelse i sådanne seancer, men interventionen vil altid blive tilrettelagt efter den enkelte problemstilling.
  • Sorg og krisesamtaler : Familier kan rammes af kriser af forskellig art, f.eks. ulykker, dødsfald og kronisk sygdom hos både børn, unge og forældre. Individuelle samtaleforløb og terapi kan igangsættes i forhold til både børn, unge og voksne.
  • Supervision: Sundhedsfagligt personale kan opleve både svære vilkår og belastende hændelser i deres arbejde. Sommetider kan udbrændthed og utilstrækkelighedsfølelser ramme og så tvivl om egen faglighed m.m. Det kan være svært at bryde onde cirkler, og professionelle samtaler/supervision kan være hjælpsomme i disse situationer.